Har du interesse for software og teknologi i det hele taget? Ønsker du at udvikle dig i en stor og spændende international organisation? Vil du have ansvar for egne opgaver og praktisk erfaring med administrative opgaver fra en virksomhed?
Så er det måske dig som er vores nye studentermedhjælper!
Dynaway er en del af EG koncernen, og vi har mange spændende projekter i gang. Vi optimerer og forandrer processer og systemer i hele vores organisation. Dette giver ledelsen et væld af forskelligartede opgaver af administrativ karakter – og en dynamisk hverdag med mange faglige udfordringer.
Som studentermedhjælper hos Dynaway og EG vil du få indsigt i og forståelse for hvilke problemstillinger, der knytter sig til det at være en stor IT-virksomhed. Du bliver en del af Dynaway som består af 30 medarbejdere fordelt i Aalborg, Warszawa og i USA. Du vil arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger, som brænder for deres job og gerne hjælper dig. Din primære opgave er at hjælpe ledelse med forskellige opgaver af administrativ karakter, til at begynde med er der særligt fokus på forskellige opgaver forbundet med vores kontrakter.
Som vores nye studentermedhjælper løser du følgende arbejdsopgaver:
- Kategorisering, gennemgang og arkivering af kontrakter
- Håndtering af aftaler i elektronisk kontraktsystem
- Forhåndenværende administrative opgaver i vores IT-systemer
- Kvalitetssikring af data før, under og efter datakonvertering
- Hertil kommer løbende ad hoc-opgaver
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en uddannelse indenfor jura eller administration
- Er på 3. eller 4. år af din uddannelse
- Er nysgerrig på at lære vores processer at kende og tilegne dig nye kompetencer
- Er fortrolig med Excel og gerne andre Microsoft-produkter
- Er grundig og struktureret
- Kan arbejde selvstændigt og effektivt
- Har et godt humør i en travl hverdag med mange forandringer
- Kan kommunikere med alle typer af mennesker – og ikke er bange for at møde nye
- Taler flydende engelsk
- Er med på at det meste af vores arbejde foregår fra hjemmekontoret for tiden
Vi anerkender, at dit studie kommer i første række, og at dit studiejob er en support til dine studier. Vi har en aktiv YoungSource strategi, vi har at antal unge talentfulde medarbejdere.
Info om jobbet
Ugentligt timeantal: 8-10 – fleksible arbejdstider
Arbejdssted: Aalborg (NOVI)
Start: Hurtigst muligt
Kontakt
Er du interesseret i at høre mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Ulrich Kærgaard på +45 4095 3506. Vi vurderer løbende ansøgningerne og ansætter når den rette kandidat er fundet, så send din motiverede ansøgning inklusiv karakterudskrift og CV til ulk@dynaway.com
I EG A/S finder du mere end 1.400 af markedets skarpeste og mest empatiske hjerner. I hverdagen arbejder du sammen med engagerede kolleger drevet af en fælles passion om at levere værdiskabende softwareløsninger i verdensklasse til vores 21.000 private og offentlige kunder.
Tilsammen udgør vi et ambitiøst og uformelt team med plads til mangfoldighed og respekt for forskellighed. Derfor kan vi både grine sammen og knokle benhårdt med at opfylde kundernes behov for robust og branchespecifik software. Læs mere på eg.dk